丹麦语安徒生童话之老路灯10

»Det er meget agtværdigt tænkt!« sagde vinden. »Men du ved nok
ikke at der hører vokslys til. Uden at der bliver tændt et vokslys inden
i dig, er der ingen af de andre, der kan se noget ved dig. Det har
stjernerne ikke betænkt, de tror nu at alt hvad der skinner, har i det
mindste et vokslys i sig. Men nu er jeg træt!« sagde vinden. »Nu vil jeg
lægge mig!« og så lagde den sig.
Næste dag - ja næste dag kan vi springe over; næste aften så lå
lygten i lænestol, og hvor? - Hos den gamle vægter. Han havde af »de
seksogtredive mænd« udbedt sig for sin lange tro tjeneste, at måtte
beholde den gamle lygte; de lo ad ham da han bad og så gav de ham
den, og nu lå lygten i lænestol tæt ved den varme kakkelovn, og det var
ordentligt ligesom den var blevet større derved, den fyldte næsten hele
stolen.