På væggen hang et stort kulørt
billede, med »Kongressen i Wien«, der havde de alle konger og kej-
sere på én gang! - Et bornholmsk ur med tunge blylodder gik »tik!
tak!« og altid for gesvindt, men det var bedre end at det skulle gå for
langsomt, sagde de gamle folk. De spiste deres aftensmad, og den
gamle gadelygte lå som sagt i lænestolen tæt ved den gamle kakkelovn.
Det var for lygten, som om der var vendt op og ned på hele verden.
- Men da den gamle vægter så på den og talte om, hvad de to havde
oplevet med hinanden, i regn og rusk, i de klare, korte sommernætter og når sneen føg, så var det godt at komme i kælderskuret, da var alt
igen i orden for den gamle lygte, den så det, som om det var endnu,
jo, vinden havde rigtignok godt lyst op inde i den. -