丹麦语安徒生童话之老路灯14

»Hvad kan alle mine evner hjælpe, når der ingen vokslys er!« suk-
kede lygten. »De har kun tran og tællelys, og det er ikke nok!«
En dag kom der et helt bundt vokslysstumper i kælderen, de største
stykker blev brændt og de mindre brugte den gamle kone til at vokse
sin tråd med når hun syede; vokslys var der, men de faldt ikke på at
sætte et lille stykke i lygten.
»Her står jeg med mine sjældne evner!« sagde lygten. »Jeg har alt
inden i mig, men jeg kan ikke dele med dem! De ved ikke, at jeg kan
forvandle de hvide vægge til de dejligste tapeter, til rige skove, til alt
hvad de ville ønske sig! - De ved det ikke!«