丹麦语安徒生童话之老路灯17

»Hvilke evner jeg har!« sagde den gamle lygte, idet den vågnede.
»Næsten kunne jeg længes efter at smeltes om! - Dog nej, det må
ikke ske så længe de gamle folk lever! De holder af mig for min per-
sons skyld! Jeg er dem jo som i barns sted, og de har skuret mig og de
har givet mig tran! Og jeg har det lige så godt, som »Kongressen«, der
er sådant noget fornemt noget!«
Og fra den tid havde den mere indvortes ro, og det fortjente den
skikkelige, gamle gadelygte.