丹麦语安徒生童话之邻居们10

»Jeg vil hugge dem!« sagde den mindste spurveunge og han havde
endnu ikke fjer.
Inde i bondehuset boede to unge folk; de holdt så meget af hinan-
den, de var så flittige og raske, der var så nydeligt hos dem. Søndags-
morgen gik den unge kone ud, tog en hel håndfuld af de smukkeste
roser, satte dem i vandglasset og stillede det midt på dragkisten.
»Nu kan jeg se, det er søndag!« sagde manden, kyssede sin søde,
lille kone, og de satte sig ned, læste en salme, holdt hinanden i hæn-
derne, og solen skinnede ind ad vinduerne på de friske roser og på de
unge folk.