丹麦语安徒生童话之邻居们12

Inde i bondegården stod der en gammel karl, der forstod at lave
sæbe til skægget og til hænderne, sæbe i kugler og sæbe i stykker. Det
var sådan en omvandrende, lystig gammel en, og da han så gråspurven,
som drengene kom med, og som de sagde at de slet ikke brød sig om,
sagde han: »Skal vi gøre den skøn!« og det gøs i spurvemoderen, da
han sagde det. Og op af sin kasse, hvori der lå de dejligste kulører, tog
han en hel mængde skinnende bogguld, og drengene måtte løbe ind at
skaffe et æg, og af det tog han hviden og den smurte han hele faglen
over med, og klinede så bogguldet på, så var spurvemoderen forgyldt;
men hun tænkte ikke på den stads, hun rystede over alle lemmer. Og
sæbemanden tog en rød lap, han rev den af foret i sin gamle trøje,
klippede lappen til en takket hanekam, og klistrede den på hovedet af
fuglen.