丹麦语安徒生童话之邻居们13

»Nu skal I se guldfuglen flyve!« sagde han og slap gråspurven, der
i den grueligste forfærdelse fløj af sted i det klare solskin. Nej, hvor
den skinnede! Alle gråspurve, selv en stor krage, og det ingen årsunge,
blev ganske forskrækkede for det syn, men de fløj dog bagefter, for de
ville vide hvad det var for en fornem fugl.
»Hvorfra! Hvorfra!« skreg kragen.
»Tøv lidt! Tøv lidt!« sagde spurvene. Men den ville ikke tøve lidt; i
angst og forfærdelse fløj hun hjemad; hun var nærved at synke til jorden
og altid kom der flere fugle til, små og store; nogle fløj lige tæt ind på
den for at hugge løs. »Se'ken én! Se'ken én!« skreg de alle sammen.