丹麦语安徒生童话之邻居们15

»Det stakkels dyr!« sagde roserne. »Kom, vi skal skjule dig! Hæld
dit lille hoved op til os!«
Spurvemoderen bredte endnu engang vingerne ud, knugede dem så
fast til sig igen og var død hos nabofamilien, de friske, smukke roser.
»Pip!« sagde spurveungerne i reden. »Hvor bliver mutter af, det
kan vi ikke begribe! Det skulle dog ikke være et fif af hende, at vi nu
må skøtte os selv. Huset har hun ladet os beholde til arvepart! Men
hvem af os skal have det alene, når vi får familie.«
»Ja, jeg kan ikke have jer andre her, når jeg udvider mig med kone
og børn!« sagde den mindste.