丹麦语安徒生童话之邻居们18

»Nej, hvor dejligt de roser står der foran det nedbrændte hus!«
råbte en mand, som kom forbi. »Det er det yndigste lille billede! Det
må jeg have!« Og manden tog op af lommen en lille bog med hvide
blade, og han tog sin blyant, for han var en maler, og tegnede så det
rygende grus, de forkullede bjælker op til den hældende skorsten, for
den hældede mere og mere, men allerforrest stod den store, blom-
strende rosenhæk, den var rigtignok dejlig, og var jo også ene skyld i,
at det hele blev tegnet.
Op ad dagen kom forbi to af gråspurvene, som var født her. »Hvor
er huset?« sagde de. »Hvor er reden?