»Ih se god dag, god dag!« Det var tre gamle fra spurvereden og så
en lille en af familien. »Skal vi træffes her!« sagde de. »Det er et
fornemt sted, men her er ikke meget at æde. Det er det skønne! Pip!«
Og der kom mange folk fra sidekamrene, hvor de prægtige mar-
morskikkelser stod, og de gik hen til graven, der gemte den store
mester, som havde formet marmorstøtterne, og alle som kom, stod
med lysende ansigter om Thorvaldsens grav, og enkelte opsamlede de
affaldne rosenblade og gemte disse. Der var folk langvejs fra; de kom
fra det store England, fra Tyskland og Frankrig; den skønneste dame
tog en af roserne, og lagde den ved sit bryst.