丹麦语安徒生童话之邻居们27

Da troede spurvene at
roserne regerede her, at det hele hus var bygget for deres skyld, og det
syntes de var rigtignok lidt for meget, men da menneskene alle sam-
men gjorde af roserne, så ville de ikke stå tilbage. »Pip!« sagde de,
fejede gulvet med deres hale, og så med det ene øje på roserne; længe
så de ikke, før de var visse på at det var de gamle naboer; og det var
det også. Maleren, som havde tegnet rosenbusken ved det ned-
brændte hus, havde siden ud på året fået lov til at grave den op, og
da givet bygmesteren den på Thorvaldsens grav, hvor den, som bil-
ledet på det skønne, blomstrede og gav sine røde, duftende blade at
bæres som erindring til fjerne lande.