丹麦语安徒生童话之邻居们28

»Har I fået ansættelse herinde i byen?« spurgte spurvene. Og ro-
serne nikkede; de kendte de grå naboer og blev så glade ved at se dem.
»Hvor det er velsignet at leve og blomstre, at se gamle venner og
hver dag milde ansigter! Her er ligesom om det hver dag var en stor
helligdag!«
»Pip!« sagde spurvene. »Jo det er de gamle naboer! Deres her-
komst fra gadekæret husker vi! Pip! Hvor de er kommet til ære! Som-
me kommer da også sovende til det. Og hvad rart der er ved sådan en
rød klat, ved jeg ikke! - Og der sidder da et vissent blad, for det kan jeg
se!«
Og så nippede de i det, så at bladet faldt af, og friskere og grønnere
stod træet, og roserne duftede i solskinnet på Thorvaldsens grav, til
hvis udødelige navn deres skønhed sluttede sig.