丹麦语安徒生童话之身影1

I de hede lande, der kan rigtignok solen brænde! Folk bliver ganske
mahognibrune; ja i de allerhedeste lande brændes de til negre, men
det var nu kun til de hede lande en lærd mand var kommet fra de
kolde; der troede han nu at han kunne løbe om, ligesom derhjemme,
jo det blev han snart vænnet fra. Han og alle fornuftige folk måtte
blive inde, vinduesskodder og døre blev lukket den hele dag; det så ud
som hele huset sov eller der var ingen hjemme. Den smalle gade med
de høje huse, hvor han boede, var nu også bygget således, at solskinnet
fra morgen til aften måtte ligge der, det var virkelig ikke til at holde
ud! - Den lærde mand fra de kolde lande, det var en ung mand, en klog
mand, han syntes, han sad i en gloende ovn; det tog på ham, han blev
ganske mager, selv hans skygge krøb ind, den blev meget mindre end
hjemme, solen tog også på den. - De levede først op om aftenen, når
solen var nede.