Så dansede de nok
engang og så var hun lige ved at sige det, men hun var besindig, hun
tænkte på sit land og rige og på de mange mennesker, hun skulle
regere over. »En vis mand er han,« sagde hun til sig selv. »Det er godt!
Og dejligt danser han, det er også godt, men mon han har grundige
kundskaber, det er ligeså vigtigt! Han må eksamineres.« Og så be-
gyndte hun så småt at spørge ham om noget af det allervanskeligste,
hun kunne ikke selv have svaret på det; og skyggen gjorde et ganske
underligt ansigt.
»Det kan De ikke svare på!« sagde kongedatteren.