丹麦语安徒生童话之身影30

Og så gik hun hen til den lærde mand ved døren, og hun talte med
ham om sol og måne, og om menneskene udenpå og indeni, og han
svarede så klogt og godt.
»Hvad det må være for en mand, der har så vis en skygge!« tænkte
hun. »Det ville være en ren velsignelse for mit folk og rige, om jeg
valgte ham til min gemal; - jeg gør det!«
Og de var snart enige, både kongedatteren og skyggen, men ingen
skulle vide derom, før hun kom hjem i sit eget rige.
»Ingen, ikke engang min skygge!« sagde skyggen, og det havde han
nu sådan sine egne tanker ved! -
Så var de i landet, hvor kongedatteren regerede, når hun var
hjemme.