丹麦语安徒生童话之幸福的家庭5

 »Herregården er muligvis faldet sammen!« sagde sneglefa'r. »El-
ler skræppeskoven er vokset hen over den, så at menneskene ikke
kan komme ud. Det har da heller ingen hast, men du iler altid så
forfærdeligt og det begynder den lille også med; har han nu ikke i tre
dage krøbet op ad den stilk, jeg får ondt i hovedet når jeg ser op på
ham!«
»Du må ikke skænde,« sagde sneglemo'er. »Han kryber så sin-
dig, vi får nok fornøjelse af ham og andet har vi gamle jo ikke at leve for! Men har du tænkt på det: hvor får vi en kone til ham. Tror
du ikke der langvejs inde i skræppeskoven skulle være nogen af vor
art?«
»Sorte snegle tror jeg nu nok der er,« sagde den gamle. »Sorte
snegle uden hus, men det er så simpelt og de har indbildninger, men
vi kunne give det i kommission til myrerne, de løber frem og tilbage,
som om de havde noget at bestille, de ved vist en kone til vor lille
snegl!«