»Vi ved rigtignok den allerdejligste!« sagde myrerne. »Men vi er
bange det går ikke, for hun er dronning!«
»Det gør ikke noget!« sagde de gamle. »Har hun hus?«
»Hun har slot!« sagde myrerne. »Det dejligste myreslot med syv
hundrede gange!«
»Tak!« sagde sneglemo'er. »Vor søn skal ikke i en myretue! Ved I
ikke bedre, så giver vi det i kommission til de hvide myg, de flyver vidt
omkring i regn og i solskin, de kender skræppeskoven forinden og
foruden.«
»Vi har en kone for ham!« sagde myggene. »Hundrede menneske-
skridt herfra sidder på en stikkelsbærbusk en lille snegl med hus, den
er ganske ensom og gammel nok til at gifte sig. Det er bare hundrede
menneskeskridt!«