»Ja lad hende komme til ham!« sagde de gamle. »Han har en skræp-
peskov, hun har kun en busk!«
Og så hentede de den lille sneglefrøken. Det varede otte dage før
hun kom, men det var just det rare ved det, så kunne man se, hun var
af arten.
Og så holdt de bryllup. Seks sankthansorme lyste så godt de kunne;
ellers gik det hele stille af, for de gamle sneglefolk kunne ikke tåle svir
og lystighed! Men en dejlig tale blev der holdt af sneglemo'er, fatter
kunne ikke, han var så bevæget, og så gav de dem i arv den hele
skræppeskov og sagde, hvad de altid havde sagt, at det var det bedste
i verden, og når de levede redelig og skikkelig og formerede sig, ville
de engang og deres børn komme på herregården, blive kogt sorte og
lagt på sølvfad.