Og efter at den tale var holdt, krøb de gamle ind i deres hus og kom
aldrig mere ud; de sov. Det unge sneglepar regerede i skoven og fik et
stort afkom, men de blev aldrig kogt, og de kom aldrig på sølvfad; så
sluttede de deraf, at herregården var faldet sammen, og at alle menne-
sker i verden var uddøde, og da ingen sagde dem imod, så var det jo
sandt; og regnen slog på skræppebladene, for at gøre trommemusik for deres skyld, og solen skinnede for at give skræppeskoven kulør for
deres skyld, og de var meget lykkelige, og hele familien var lykkelig,
thi den var det.