丹麦语安徒生童话之衬衫领子5

 »Forlovet!« sagde flipperne; nu var der ingen flere at fri til, og så
foragtede han det.
En lang tid gik, så kom flipperne i kasse hos papirmølleren; der var
stort kludeselskab, de fine for sig, de grove for sig, således som det skal
være. De havde alle meget at fortælle, men flipperne mest, de var en
ordentlig pralhans.
»Jeg har haft så frygtelig mange kærester!« sagde flipperne. »Jeg
kunne ikke gå i ro! Jeg var nu også fin kavaler, med stivelse! Jeg havde
både støvleknægt og redekam, som jeg aldrig brugte! - De skulle have
set mig dengang, set mig, når jeg lå på siden! Aldrig glemmer jeg min
første kæreste, hun var livbånd, så fin, så blød og så nydelig, hun
styrtede sig i en vandbalje for min skyld! - Der var også en enkefrue,
som blev gloende, men jeg lod hende stå og blive sort!