丹麦语安徒生童话之衬衫领子6

 Der var den
første danserinde, hun gav mig den flænge, jeg nu går med, hun var så
glubsk! Min egen redekam var forliebt i mig, hun tabte alle sine
tænder af kærestesorg. Ja, jeg har oplevet meget af den slags! Men det
gør mig mest ondt for strømpebåndet, - jeg mener livbåndet, der gik
i vandbaljen. Jeg har meget på min samvittighed, jeg kan trænge til
at blive til hvidt papir!«
Og det blev de, alle kludene blev hvidt papir, men flipperne blev
netop til dette stykke hvide papir, vi her ser, hvorpå historien er trykt,
og det var fordi at de pralede så frygteligt bagefter af hvad der aldrig
havde været; og det skal vi tænke på, at vi ikke bærer os lige sådan ad,
for vi kunne såmænd aldrig vide, om vi ikke også engang kommer i
kludekassen og bliver gjort til hvidt papir og får vores hele historie
trykt for på, selv den allerhemmeligste, og må så selv løbe om og
fortælle den, ligesom flipperne.