»Hvad fejler dig?« sagde han til hende.
»Ja, hvad jeg fejler,« sagde hun. »Jeg fejler, at jeg ikke rigtig kan
samle mine tanker, at jeg ikke rigtig kan få det, du sagde, til at gå op,
at der var så mange ugudelige, og at de skulle brænde evigt; evigt, ak
hvor længe! - Jeg er kun et syndigt menneske, men jeg kunne ikke
bære det over mit hjerte at lade selv den værste synder brænde evig,
og hvorledes skulle da Vorherre kunne det, han, som er så uendelig
god, og som ved, hvorledes det onde kommer udefra og indefra. Nej,
jeg kan ikke tænke det, skønt du siger det.«