丹麦语安徒生童话之一个故事4

 Det var efterår, løvet faldt af træerne, den alvorlige, strenge præst sad
ved en døendes seng, en from troende lukkede sine øjne; det var
præstekonen.
»Får nogen fred i graven og nåde hos sin Gud, da er det dig!«
sagde præsten, og han foldede hendes hænder og læste en salme over
den døde.
Og hun blev ført til graven; to tunge tårer trillede ned over den
alvorlige mands kinder; og i præstegården var det stille og tomt,
solskinnet derinde var slukket, hun var gået bort.