»Og hvorledes?«
»Giv mig et hår, kun et eneste hår af hovedet på den synder, hvis
ild aldrig vil slukkes, den synder, som Gud vil nedstøde i helvede til
evig pine!«
»Ja så let må du kunne løses, du rene, du fromme!« sagde han.
»Så følg mig!« sagde den døde. »Det er os så forundt. Ved min
side svæver du hvorhen dine tanker vil; usynligt for menneskene står
vi i deres hemmeligste vrå, men med sikker hånd må du pege på den
til evig kval indviede, og før hanegal må han være fundet.«
Og hurtig, som båret af tanken, var de i den store stad; og fra
husenes vægge lyste med ildbogstaver dødssyndernes navne: Hov-
mod, gerrighed, drukkenskab, vellyst, kort, hele syndens syvfarvede
bue.