丹麦语安徒生童话之区别5

 Solstrålen, lysets stråle vidste det bedre: »Du ser ikke langt, du ser
ikke klart! - Hvor er den forkastede urt, den du især beklager?«
»Fandens mælkebøtter!« sagde æblegrenen. »Aldrig bindes de i
buket, de trædes med foden, der er for mange af dem og når de løber
i frø flyver det som småtskåren uld hen over vejen og hænger folk i
klæderne. Ukrudt er det! Men det skal der jo også være! - Jeg er
virkelig meget taknemmelig, at jeg ikke er blevet en af dem!«
Og hen over marken kom en hel skare børn; det mindste af disse var
nu så lillebitte, at det blev båret af de andre; og da det blev sat i græsset
mellem de gule blomster, lo det højt af glæde, sparkede med de små
ben, væltede sig omkring, plukkede kun de gule blomster og kyssede
dem i sød uskyldighed.