Den foragtede blomst var en hel profet ved denne lejlighed.
»Ser du!« sagde solstrålen. »Ser du dens skønhed, ser du dens magt!«
»Ja, for børn!« sagde æblegrenen.
Og der kom ude på marken en gammel kone og gravede med sin
stumpede skaftløse kniv ned om blomstens rod og trak den op; nogle
af rødderne ville hun koge sig kaffe på, andre ville hun få penge for,
idet hun bragte apotekeren dem til lægedom.
»Skønhed er dog noget højere!« sagde æblegrenen. »Kun de ud-
valgte kommer i det skønnes rige! Der er forskel mellem væksterne,
ligesom der er forskel mellem mennesker!«
Og solstrålen talte om den uendelige kærlighed hos Gud gennem
alt det skabte og for alt, hvad der har liv, og om den lige fordeling af
alt i tid og evighed!