丹麦语安徒生童话之区别8

 »Ja, det er nu Deres mening!« sagde æblegrenen.
Og der kom folk i stuen, og den unge grevinde kom, hun, som
havde stillet æblegrenen så smukt, i den gennemsigtige vase hvor sol-
lyset strålede; og hun bragte en blomst eller hvad det nu var, det
skjultes af tre, fire store blade, der ligesom et kræmmerhus blev holdt
rundt om det, for at ingen træk eller vindpust skulle komme til at gøre
det skade og så forsigtig blev det båret, som aldrig den fine æblegren
var blevet det. Ganske lempeligt kom nu de store blade bort, og man
så den fine fnuggede frøkrone af den gule, foragtede fandens mælke-
bøtte. Den var det, hun så forsigtigt havde plukket, så omhyggelig bar,
for at ikke en af de fine fjerpile, der danner dens tågeskikkelse og
sidder så løse, skulle blæse af. Hel og herlig havde hun den; og hun
beundrede dens skønne form, dens luftige klarhed, dens hele særegne
sammensætning, dens skønhed, idet den skulle vejres hen for vinden.