»Se dog, hvor forunderlig dejlig Vorherre har gjort den!« sagde
hun. »Jeg vil male den med æblegrenen; den er nu så uendelig dejlig
for alle, men også denne fattige blomst har af Vorherre lige så meget
på en anden måde! Så forskellig er de og dog begge børn i skønhedens
rige.«
Og solstrålen kyssede den fattige blomst, og den kyssede den
blomstrende æblegren, dens blade syntes at rødme derved.