Ej heller er
det hin underblomst, for hvis pleje manden i år og dag, i lange søvn-
løse nætter, i den ensomme stue, hengiver sit friske liv, videnskabens
magiske rose!«
»Jeg ved, hvor den blomstrer!« sagde en lyksalig moder, der med sit
spæde barn kom til dronningens leje. »Jeg ved, hvor verdens dejligste
rose findes! Den rose, der er udtrykket af den højeste og reneste kær-
lighed. Den blomstrer på de blussende kinder af mit søde barn, når det
styrket af søvnen slår øjnene op og ler imod mig med hele sin kærlig-
hed!«
»Dejlig er den rose, men en dejligere findes der!« sagde den vise.