丹麦语安徒生童话之一年的故事5

 »Og vi flyver ud på landet, for at se om ikke foråret kommer!« Og
så fløj de.
Og der var ordentlig vinter ude på landet; det frøs der et par grader
stærkere end inde i byen. Den skarpe vind blæste hen over de snelagte
marker. Bonden, med store bælgvanter på, sad i sin slæde og slog sig
med sine arme for at få kulden af dem, pisken lå på skødet, de magre
heste løb, så de dampede, sneen knagede, og spurvene hoppede i hjul-
sporene og frøs; »Pip! Hvornår kommer våren? Det varer så længe!«
»Så længe!« klang det hen over markerne fra den højeste banke,
belagt med sne; og det kunne være ekko man hørte, men det kunne
også være tale af den underlige, gamle mand, som sad der øverst på
snedriven i vind og vejr; han var ganske hvid, ligesom en bonde i hvid
vadmelskofte, med langt, hvidt hår, hvidt skæg, ganske bleg og med
store, klare øjne.