»Hvem er den gamle derhenne?« spurgte spurvene.
»Det ved jeg!« sagde en gammel ravn, der sad på ledpælen, og var
nedladende nok til at erkende, at vi alle er småfugle for Vorherre, og
derfor også indlod sig med spurvene og gav forklaring. »Jeg ved hvem
den gamle er. Det er vinteren, den gamle mand fra det forrige år, han
er ikke død, som almanakken siger, nej, han er såmænd formynder for
den lille prins forår, der kommer. Jo, vinteren fører regimentet. Hu!
Det knager nok i jer, I små!«
»Ja, er det ikke det, jeg siger!« sagde den mindste. »Den almanak er
bare menneskepåfund, den er ikke lempet efter naturen! Det skulle de
lade os om, vi som er finere skabt!«