丹麦语安徒生童话之一年的故事9

 »Det kalder jeg nytår!« sagde spurvene. »Nu får vi vel igen vore
rettigheder og erstatning for den strenge vinter!«
Hvorhen de to børn vendte sig, der skød grønne knopper frem på
buske og træer, der blev græsset højere, sædemarken mere og mere
liflig grøn. Og rundt om kastede den lille pige blomster; hun havde af
dem i overflødighed i sit skørt, de syntes der at myldre frem, altid var
det fuldt, hvor ivrig hun var med at kaste, - i sin ilfærdighed rystede
hun en hel blomstersne hen over æble- og ferskentræer, så at de stod
i fald pragt før de endnu rigtig havde grønne blade.