丹麦语安徒生童话之一年的故事10

 Og hun klappede i hænderne og drengen klappede, og da kom der
fugle frem, man vidste ikke hvorfra, og alle kvidrede og sang: »Våren
er kommet!«
Det var dejligt at se. Og mangen gammel mo'erlille kom uden for
sin dør i solskinnet, skuttede sig, så hen på de gule blomster, der
prangede over hele engen, akkurat ligesom i hendes unge dage; verden
blev ung igen. »Det er velsignet i dag herude!« sagde hun.
Og skoven var endnu brungrøn, knop ved knop, men skovmærken
var fremme, så frisk og så duftende, violerne stod i en fylde, og der var
anemoner, kodriver og oksedriver, ja i hvert græsstrå var saft og kraft,
det var rigtignok et pragttæppe at sidde på, og der sad forårets unge
par og holdt hinanden i hænderne og sang og smilede og voksede
mere og mere.