丹麦语安徒生童话之一年的故事14

 Og liflig og sød var den duft, der kom fra den frodige kløvermark,
bierne summede der om det gamle tingsted; brombærranken snoede
sig op om alterstenen, der vasket af regnen, skinnede i sollyset; og
derhen fløj bidronningen med sin sværm og satte voks og honning.
Ingen så det uden Sommeren og hans kraftige viv; for dem stod alter-
bordet dækket med naturens offergave.
Og aftenhimlen strålede som guld, ingen kirkekuppel har det så
rigt, og månen skinnede mellem aftenrøde og morgenrøde. Det var
sommertid.