Og der gik uger og der gik dage. - Høstfolkenes blanke leer blin-
kede i kornmarkerne, æbletræets grene bøjede sig med røde og gule
frugter; humlen duftede dejligt og hang i store kopper og under has-
selbuskene, hvor nødderne sad i svære kløvser, hvilede mand og viv,
Sommeren med sin alvorsfulde kvinde.
»Hvilken rigdom!« sagde hun. »Rundt om velsignelse, hjemligt og
godt, og dog, jeg ved ikke selv, jeg længes efter - hvile - ro! Jeg ved
ikke ordet derfor! - Nu pløjer de alt igen på marken! Mere og altid
mere vil menneskene vinde! - Se storkene kommer i flokke og går i
afstand efter ploven; Ægyptens fugl, som bar os gennem luften! Hu-
sker du, da vi begge som børn kom herind i Nordens lande? - Blom-
ster bragte vi, dejligt solskin og grønne skove, dem har nu vinden faret
ilde med, de brunes og mørknes, som Sydens træer, men bærer ikke,
som de, gyldne frugter!«