»Dem vil du se?« sagde sommeren. »Så glæd dig da!« Og han
løftede sin arm og skovens blade farvedes med rødt og med guld, der
kom en farvepragt over alle skove; rosenhækken skinnede med ildrøde
hyben, hyldegrenene hang med store, tunge, sortbrune bær, de vilde
kastanjer faldt modne ud af de sortgrønne skaller, og inde i skoven
blomstrede violerne anden gang.
Men årets dronning blev mere og mere stille, mere bleg. »Det
lufter koldt!« sagde hun. »Natten har våde tåger! -Jeg længes efter -
barndomslandet!«