- Og da julegrøden kom med en stor klump
smør, - ja, så var spækhøkeren mester!
Men midt om natten vågnede nissen ved et frygteligt rabalder på
vinduesskodderne, folk udenfor dundrede på; vægteren peb, der var
stor ildløs; hele gaden stod i lysende lue. Var det her i huset eller hos
naboens? Hvor! Det var en forfærdelse! Spækhøkermadamen blev så
befippet, at hun tog sine guldørenringe af ørerne og puttede dem i
lommen, for dog at redde noget, spækhøkeren løb efter sine obligatio-
ner og tjenestepigen efter sin silkemantille, den havde hun råd til; hver
ville redde det bedste og det ville også den lille nisse, og i et par spring
var han oppe ad trappen og inde hos studenten, som stod ganske
rolig ved det åbne vindue og så ud på ilden, der var i genboens gård.