Ganske velhavende så der ud inde i stuen, og venligt tog Johannes
fader imod ham; for madamen var han jo en fremmed en, men hun gav
ham hånden og kaffe.
»Det vil fornøje Johanne at se dig!« sagde faderen. »Du er jo blevet
et meget net menneske! -Ja nu skal du se hende! Ja det er en pige, jeg
har glæde af og får mere, med Guds bistand! Hun har sit eget kammer
og det betaler hun os for!« og faderen selv bankede ganske høfligt på
hendes dør, ligesom om han var en fremmed mand, og så trådte de ind
- nej, hvor der var nydeligt! Der var bestemt ikke sådant et kammer til
i hele Køge, dronningen kunne ikke have det yndigere!