丹麦语安徒生童话之柳树下的梦12

 - Nej, hun var slet ikke blevet storagtig! - Hun var
også skyld i, mærkede han nok, at hendes forældre bad ham blive der
hele aftenen, og hun skænkede teen og hun selv bød ham en kop og
siden tog hun en bog og læste højt for dem, og det var for Knud
ligesom om netop det, hun læste, var om hans kærlighed, det passede
så ganske på alle hans tanker; og så sang hun en simpel vise, men den
blev ved hende til en hel historie, det var som om hendes eget hjerte
strømmede over deraf. Jo, hun holdt bestemt af Knud. Tårerne løb
ham ned over kinderne, han kunne ikke gøre derfor, og han kunne
ikke sige et eneste ord, han syntes selv, at han var meget dum og dog
trykkede hun ham i hånden og sagde: »Du har et godt hjerte, Knud!
Bliv altid, som du er!«