Selv kongen smilte ned til Johanne, ligesom om han også var glad
over hende. Gud, hvor Knud følte sig lille bitte, men han elskede
hende så inderligt og hun holdt jo også af ham, og mandfolket må sige
det første ord, sådan tænkte jo honningkage jomfruen; i den historie
var der meget lagt.
Så snart det blev søndag gik Knud derhen; hans tanker var stemte,
ligesom til altergang. Johanne var alene og tog imod ham, det kunne
ikke være heldigere.