丹麦语安徒生童话之柳树下的梦27

 Stille vandrede han gennem landet, der syntes ham en græsgroet
frugthave; fra husenes træaltaner nikkede de kniplende piger til ham,
bjergtoppene glødede i den røde aftensol, og da han så de grønne søer
mellem de mørke træer - så tænkte han på stranden ved Køge Bugt; og
der var vemod, men ikke smerte i hans bryst.
Der hvor Rhinen, som én lang bølge, vælter frem, styrter, knuses og
forvandles i snehvide klare skymasser, som var det skyernes skabelse -
regnbuen flagrer som et løst bånd hen derover, - her tænkte han på
vandmøllen ved Køge, hvor vandet bruste og knustes.