Og så gik Knud hjem og snørede sin ransel; han ville, han måtte
hjem til hylden og pilen - ak under piletræet! I en time kan man leve
et helt menneskeliv!
De bad ham blive; ingen ord kunne holde ham tilbage; de sagde
ham, at det var mod vintertid, at sneen alt faldt i bjergene; men i
sporet af den langsomt kørende vogn, - den måtte der jo banes vej for,
kunne han gå, med ranselen på sin ryg, støttende sig på sin stav.