Og han gik mod bjergene, op ad dem og ned ad dem; afkræftet, så
han endnu ikke by eller hus; det var mod Norden. Stjernerne tændtes
oven over ham, hans fødder vaklede, hans hoved svimlede; dybt nede
i dalen tændtes også stjerner, det var, som om himlen også udstrakte
sig neden under ham. Han følte sig syg. Stjernerne dernede blev fler
og fler og altid klarere, de bevægede sig hid og did. Det var en lille by,
hvor lysene blinkede, og da han forstod det, anstrengte han sine sidste
kræfter og nåede der et ringe herberg.