丹麦语安徒生童话之柳树下的梦35

Et helt døgn blev han her, thi hans legeme trængte til hvile og
pleje. Det var tø og slud i dalen. En morgenstund kom her en lire-
mand, han spillede en melodi hjemme fra Danmark, og så kunne
Knud ikke længere holde det ud, - han gik i dage, i mange dage, med
en hast, som gjaldt det at komme hjem før de alle sammen døde der;
- men til ingen talte han om sin længsel, ingen kunne tro han havde
hjertesorg, den dybeste man kan have, den er ikke for verden, den er
ikke morsom, den er ikke engang for vennerne og han havde ingen
venner! Fremmed gik han i fremmed land, hjemad, mod Norden. I
det eneste brev hjemmefra, det forældrene for år og dag siden havde
skrevet, stod: »Du er ikke rigtig dansk, som vi andre hjemme! Vi er
det så uhyre! Du holder kun af fremmed land!« forældrene kunne
skrive det - ja, de kendte ham jo!