»Stakkel, hvor du slider og slæber og står i det kolde vand! Du kan
nok trænge til lidt at varmes ved, og dog har man ondt af den dråbe,
du får!« - og nu var snart hele byfogdens tale til drengen bragt vaske-
konen; for Maren havde hørt det hele, og det havde ærgret hende, at
han talte sådan til barnet om dets egen moder og om den dråbe, hun
tog, lige idet byfogden gjorde stort middagskalas med vin i flaskevis!
»Fine vine og stærke vine! Lidt over tørsten hos mange! Men det
kalder man ikke at drikke! De duer, men du duer ikke!«
»Så han har talt til dig, barn!« sagde vaskekonen, og hendes læber
bevægede sig sitrende: »Du har en moder, der duer ikke! Måske har
han ret! Men til barnet skulle han ikke sige det! Dog, fra det hus
kommer meget over mig!«