»I har jo tjent der i gårde, da byfogdens forældre levede og boede
der; det er mange år siden! Der er spist mange skæpper salt siden den
tid, så man kan nok tørste!« og Maren lo. »Der er stor middag i dag
hos byfogden, den skulle have været sagt af, men nu blev det dem for
silde, og maden var lavet. Jeg har det fra gårdskarlen. Der er for en
times tid siden kommet brev om, at den yngre broder er død i Køben-
havn!«
»Død!« udbrød vaskekonen og blev ligbleg.
»Ih dog!« sagde konen; »tager I jer det så nær! Nå, I kendte ham fra
I tjente der i huset.«