丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤10

Nu begyndte der et spil! Det var som om tusinde glasklokker klang,
så fuldt og stærkt; jeg troede, det var svanerne, der sang, ja jeg syntes,
at jeg også kunne høre gøg og drossel, der var til sidst som om hele
skoven klang med, der var barnestemmer, klokkeklang og fuglesang,
de yndigste melodier, og al den dejlighed klang ud fra alfernes maj-
stang, den var et helt klokkespil og det var min pølsepind. Så meget
havde jeg aldrig troet, at der kunne komme ud af den, men det kom-
mer nok an på hvilke hænder den kommer i. Jeg blev virkelig så bevæ-
get; jeg græd, som en lille mus kan græde, af bare fornøjelse.
Natten var alt for kort! Men den er nu ikke længere på den tid
deroppe. I dagningen kom der en luftning, vandspejlet på skovsøen
krusedes, alle de fine, svævende slør og faner fløj hen i luften; de
gyngende kiosker af spindelvæv, hængebroer og balustrader, hvad de
nu hedder, der var rejste fra blad til blad, fløj som ingenting; seks alfer
kom og bragte mig min pølsepind, idet de spurgte om jeg havde noget
ønske, de kunne opfylde; da bad jeg dem sige mig, hvorledes man laver
suppe på en pølsepind.