丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤23

»Lad os så høre den tredje!« sagde musekongen.
»Pi! Pi!« sagde det i køkkendøren, og en lille mus, der var den
fjerde af dem, den, de troede død, pilede ind; den løb pølsepinden med
det sorte flor på over ende, den havde løbet nat og dag, den var gået
på jernbane med godstog, som den fandt lejlighed til, og dog var den
næsten kommet for silde; den trængte sig frem, så forpjusket ud, havde
tabt sin pølsepind men ikke mælet, den talte lige straks, ligesom om
man kun ventede på den, kun ville høre på den, alt andet i verden kom
ikke verden ved; den talte straks, talte sig ud; den kom så uventet, at
ingen fik tid til at opholde sig over den og over dens tale, medens den
talte. Nu skal vi høre!