丹麦语安徒生童话之老橡树的最后一梦6

Det var just den hellige juletid, da drømte træet sin dejligste drøm;
den skulle vi høre.
Træet havde tydeligt en fornemmelse af, at det var en festlig tid, det
syntes at høre rundt om alle kirkeklokker ringe, og dertil var det som
på en dejlig sommerdag, mildt og varmt; det bredte ud så frisk og grøn
sin mægtige krone, solstrålerne spillede mellem blade og grene, luften
var fyldt med duft af urter og buske; brogede sommerfugle legede
»tagfat«, og døgnfluerne dansede, som var alt kun til for at de skulle
danse og fornøje sig. Alt, hvad træet igennem åringer havde oplevet og
set omkring sig, drog forbi, som i et helt festoptog.