丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿9

»Sådan noget skulle du slet ikke fortælle mig i denne tid! Det kan
gå ud over æggene! - Prinsessen hytter sig nok! Hun får sagtens
hjælp! Havde det været mig eller dig, en af vore, så havde det været
forbi!«
»Jeg vil dog hver dag se efter!« sagde storkefader, og det gjorde
han.
Nu gik der lang tid.
Da så han en dag, at dybt fra bunden skød frem en grøn stilk, og da
den nåede op til vandspejlet, voksede frem et blad, bredere og altid
bredere; tæt ved kom en knop, og da storken en morgenstund fløj hen
over den, åbnede sig, ved de stærke solstråler, blomsterknoppen, og
midt i den lå et dejligt barn, en lille pige, ligesom om hun var steget
op fra bad; hun lignede i den grad prinsessen fra Ægypten, at storken
først troede at det var hende, der var blevet lille, men da han tænkte sig
om, fandt han det rimeligere at det var hendes og dyndkongens barn;
derfor lå hun i åkande.